Få 75 % i støtte til innovationsprojekter gennem MAT4EU

Arbejder din virksomhed med avancerede materialer, nye teknologier eller innovative løsninger? Så er der nu en oplagt mulighed for at få økonomisk støtte til at udvikle og afprøve nye idéer gennem EU-projektet MAT4EU.

Den 20. maj kl. 10.00-11.00 afholdes webinar, hvor der gives en introduktion til projektet og de muligheder, det åbner for danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

MAT4EU er et europæisk initiativ, der har til formål at styrke innovation og konkurrenceevne inden for avancerede materialer. Projektet støtter virksomheder i at omsætte idéer til konkrete løsninger – både i udviklingsfasen og i arbejdet med at implementere nye materialer og teknologier i produktionen.

Gennem MAT4EU er der mulighed for at opnå 75% finansiering til projekter inden for avancerede materialer. Konkret kan virksomheder søge:

  • €60.000 til udviklings- og innovationsprojekter
  • €33.750 til industrielle implementeringsprojekter indenfor grøn og digital omstilling.

Støtten er målrettet SMV’er, der ønsker at arbejde med udvikling, test, opskalering eller implementering af nye materialeløsninger.

På det danske informationswebinar vil der blive givet et klart og praktisk overblik over:

  • MAT4EU-projektets formål og fokusområder
  • Den aktuelle Open Call og hvilke projekter, der kan søges støtte til
  • Ansøgningsprocessen – trin for trin
  • De vigtigste vurderingskriterier
  • Finansieringsrammer og krav
  • Gode råd til at komme godt i gang med en ansøgning

Webinaret er relevant for:

  • Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
  • Virksomheder inden for produktion, materialer og teknologi
  • Virksomheder med fokus på innovation og produktudvikling
  • Aktører, der ønsker at indgå i europæiske samarbejder

Uanset om din virksomhed allerede arbejder med avancerede materialer eller blot overvejer nye udviklings­muligheder, vil webinaret give et godt overblik over potentialet i MAT4EU.

Date: Wed, 20 May 2026 10:00 am - 11:00 am Place: Online seminar via MS Teams
1
DMN - The Danish industry portal for solving materials related problems