Karakterisering af nye og brugte plastoverflader fra produktionsudstyr

Den 9. december 2020 afholder Dansk Materiale Netværk i samarbejde med FORCE Technology afslutningskonference på samarbejdsprojektet Karakterisering af nye og brugte plastoverflader fra produktionsudstyr med fokus på plastmaterialer anvendt i bl.a. fødevare- og pharma-industrien.

Formålet med projektet har været at gøre det muligt at foretage en valid karakterisering af hhv. nye plastemner samt plastemner fra udstyr i drift. Hermed øges udstyrsproducenters og fødevarevirksomheders grundlag for at foretage en levetids- og risikovurdering af henholdsvis udstyr og produkt. Karakteriseringen baserer sig på åbenhed (topografi) og kvalitet af samlinger (svejsninger) relateret til rengørelighed samt hygiejnisk design.

Der anvendes i stor stil plastrør i olie-/gasindustrien. Denne industri har et stort behov for udvikling af NDT-analyser (Non-Destruktiv-Test), der viser at nye svejsninger eller reparation af samlinger af brugte rør lever op til kravene. Fødevare- og pharma-industrien anvender endnu kun i et mindre omfang plastrør. Til mange produktionsanlæg vil anvendelsen af plastrør dog være særdeles attraktivt, hvis kravene til samlinger kan testes tilstrækkelig godt.

Se program for dagen her >

Dato: onsdag den 9. december 2020 kl. 09.00 - kl. 13:45 Sted: Online

Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >

DMN - Danmarks industriportal for løsning af materialerelaterede problemstillinger