Temadag om aluminiumprofiler afholdt hos Alumeco

Temadagen – Hvordan kan du bruge aluminium profiler på den mest kreative og ”grønne” måde til dine produkter blev en spændende dag med masser af snak og indlæg omkring det ”grønne” aluminium.

Dagen startede med lidt teori omkring ekstrudering og muligheder for at udnytte materialet optimalt af Pasi Korhonen fra Mäkelä Alu Oy. Pasi fortalte også om hvordan vi får så lavt CO2 aftryk, som muligt ved brugen af aluminium.

Herefter fortalte Anne Deacon Juhl lidt omkring hvad der skal overvejes i forbindelse med ekstruderede overflader for at få en optimal løsning før overfladebehandlingen. Dagens inspiration kom fra Troels Grum-Schwensen fra Grumdesign.

Efter frokost fortalte Thomas Reeholm Due fra HJ Hansen hvor vigtigt det er at tænke på hvordan de ekstruderede produkter skal skrottes, så produkterne er så lette som muligt skille ad så genanvendelse bliver så optimal som muligt.

Dagens indlæg sluttede med et online indlæg fra Annette Hastrup fra Vugge til Vugge, som fortalte om Cradle to Cradle Certificering.

Alumeco stod for god forplejning, og som altid en rundtur til dem som ville ud og se produktionen.

Hvis du er medlem af DMN eller deltager, kan du logge ind og se dagens præsentationer her >

DMN - Danmarks industriportal for løsning af materialerelaterede problemstillinger