Hvordan genanvender vi bedst overfladebehandlede produkter?

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST. DET FORVENTES AFHOLDT SENERE I ÅR.

 

Overfladebehandlede og sammensatte produkter er fx metalliseret plast, forzinket stål samt forniklede eller forkromede metaldele. Det kan dog også være simple plastprodukter med metalskruer eller komplicerede elektronikprodukter. Fælles for produkterne er, at de består af flere meget forskellige materialer – og at de er svære og dyre at adskille i håndterbare fraktioner.

På denne temadag sætter vi fokus på hensigtsmæssige løsninger til genanvendelse af overfladebehandlede og sammensatte produkter. Vi skal bl.a. høre om muligheden for at returnere produkterne til producenten, om specialudviklede metoder til udvalgte produkter (fx solcellepaneler) og om oprettelsen af affaldsfraktioner på genbrugspladserne, der fanger disse produkter. Hvis ikke vi finder på nye måder at lade produkterne indgå i en cirkulær sammenhæng, vil de fortsat blive brændt og sjældne grundstoffer gå tabt. Der er derfor god grund til at tænke i alternative løsninger.

Dagen er for dig, der arbejder med overfladebehandlede og/eller sammensatte produkter og ønsker at blive klogere på, hvordan jeres produkter kan indgå i en cirkulær økonomi, så det stadig giver mening på bundlinjen.

 

Som medlem af Dansk Materiale Netværk opnår du rabat og kan deltage til medlemspris.

Se programmet og tilmeld dig her >

Dato: 
Torsdag, 2. april, 2020 - kl . 09:00 to kl . 15:15
Sted: 
Forskerparken Odense, Forskerparken 10, DK-5230 Odense

Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >