Atmosfærisk korrosion

To halve dage på Teams
Sikre og langtidsholdbare produkter, maskiner og ikke mindst bygninger er til åbenlys fordel for både brugere og leverandører. Ikke desto mindre er eksemplerne på korrosionsskader mangfoldige.

Seminaret “Atmosfærisk korrosion”, der løber over to eftermiddage, fokuserer på vigtige risikofaktorer forbundet med atmosfærisk korrosion, og på hvordan man reducerer risikoen for skader før tid. Dette til fordel for brugernes sikkerhed, de involverede parters økonomi, og ikke mindst samfundet generelle interesse i at undgå ressourcespild.

Mandag den 14. juni kl. 13.00-15.55
Den første eftermiddag sætter vi fokus på generelle faktorer og mekanismer, såsom luftforureningskomponenter, korrosionsklasser, korrosionsrisiko forbundet med koblede materialer samt test og forståelse af lokale klimaeffekter. Dagen giver indblik i termer og værktøjer til forståelse af atmosfæriske korrosion, og hvordan korrosive miljøer kan specificeres og kommunikeres mellem fagfolk.

Onsdag den 16. juni k. 13.00-16.30
Den anden eftermiddag sætter vi fokus på materialerne og deres opførsel i atmosfæriske miljøer, herunder: rustfrit stål, aluminium, galvaniseret stål, korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med beskyttende malingssystemer samt patinering af facadematerialer, såsom kobber, messing og aluminium.

Målgruppe
Alle, der arbejder med produkter, maskiner eller byggeri, der skal holde i atmosfærisk miljø. Dette kan fx være: rådgivende ingeniører, produktudviklere, bygningsingeniører, bygningskonstruktører, arkitekter, maskiningeniører, overfladebehandlere o.lign.

 

Som medlem af Dansk Materiale Netværk opnår du rabat og kan deltage til medlemspris.
Se program og tilmeld dig her >

Dato: 
Mandag, 14. juni, 2021 - kl . 13:00 to Onsdag, 16. juni, 2021 - kl . 16:30
Sted: 
Webinar

Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >