POLREC ONLINE Emballagekursus: Gør din fleksible emballage bæredygtig og styr udenom faldgruberne
For at kunne recycle emballage og opnå lavere EPR-afgifter er det nødvendigt at skifte de traditionelle fleksible emballager ud med “recyclable ready” emballager. Skiftet er forbundet med mange faldgruber, som kan resultere i reduceret holdbarhed eller nedsat pakkehastighed på pakkelinjerne. For at undgå faldgruberne er det vigtigt, at man som fødevareproducent eller emballageproducent tilegner sig den fornødne indsigt og viden.
Kurset henvender sig til fødevarevirksomheder/emballageproducenter, der ønsker at overgå til genanvendelig fleksibel emballage, samt til industrier relateret hertil. I kurset vil vi først gennemgå hvorledes man opbygger traditionelle fleksible emballager til emballering af specifikke fødevarer (tørre og fugtige fødevarer), herefter ser vi på hvordan vi erstatter de specifikke traditionelle emballager med bæredygtige løsninger samtidigt med, at vi opnår den fornødne produktholdbarhed, en fornuftig pakkehastighed, overholder gældende lovgivning og opnår lave EPR-afgifter. Vi gennemgår de mange faldgruber, som er forbundet med skiftet og kommer med løsninger til, hvorledes vi undgår dem. Vi vil ligeledes opstille kravspecifikationer for de recyclable ready emballager med fokus på netop de egenskaber, som er vigtige for det givne produkt og den givne pakkemaskine.
Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >