Spændende arrangement om nye materialer fra Big Science afholdt i september

Den 20. september åbnede Teknologisk Institut, i samarbejde med Dansk Materiale Netværk, dørene for arrangementet ”Nye materialer fra Big Science – morgendagens teknologier i din virksomhed? ” Big Science har gennem en årrække investeret i udvikling af nye materialer og teknikker, som nu tilbydes danske virksomheder.

Dagens indlæg bød på en bred vifte af både højt faglige indlæg, samt praktiske erfaring fra virksomheder. Temaet var grundlæggende overførsel af special viden/kompetencer til alternative formål. Endvidere blev resultaterne af to DMN pilot projekter præsenteret, det ene omhandlende nye materialer til bremseklodser hos Zenvo automotive og det andet om elektropolering af 3D printet titanium.

Dagen blev afsluttet med en rundvisning af polymer laboratorierne hos DTI og reception hos Big Science showroom.

Det var en rigtig god dag, med god stemning mellem deltagerne og gode netværksmuligheder. Der var deltagere fra både danske virksomheder, vidensinstitutioner og udenlandske organisationer som CERN, ESA og ITER.

Billeder fra dagen

...
Dato: 
Fredag, 27. september, 2019 - kl . 12:30