Erfaringer med konstruktionsmaterialer i procesudstyr

I levnedsmiddelbranchen anvendes traditionelt rustfrit stål, og det er ikke altid problemfrit. Der er behov for at finde nye alternative materialer, der kan substituere rustfrit stål. I projektet testes og sammenlignes rustfrit stål med to alternative materialer hhv. plast og aluminium.

Polymere materialer er lette, korroderer ikke og kan masseproduceres billigt og mere effektivt sammenlignet med metaller. Kompositte materialer er korrosionsbestandige, og deres styrke kan sammenlignes med stål og aluminiumslegeringer. Kompositter har et bedre styrke/vægt forhold end metaller, og af andre fordele kan eksempelvis nævnes designmæssige og produktionstekniske fordele.

Projektets formål er at foretage en screening af fødevareindustriens erfaringer med konstruktionsmaterialer til procesudstyr. Med udgangspunkt i disse erfaringer, udvælges indenfor projektets tidsramme og budget problematiske procesudstyrsemner til videre analyse. En systematisk materialevalgsprocedure udarbejdes, og alternative materialer foreslås. Disse materialer testes in situ i produktionen. Der udføres ligeledes accelererede forsøg i laboratoriet, med henblik på at kunne forudsige materialernes langtidsholdbarhed i det stærkt korrosive miljø. Efter eksponering, testes de alternative materialer for rengørlighed.

Projektet afsluttes med forslag til design-/materialeændring af emner fra udvalgte cases, og danner baggrund for videreudvikling af guidelines for konstruktionsmaterialer og design i fødevareindustrien.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en rapport.

Rapporten er udsolgt og kan ikke længere købes.

Medlemmer af PlastNet kan logge ind og se rapporten i højre spalte.

For yderligere oplysninger kontakt:

Alan Friis
Projektchef - internationalisering
M.Sc. Mech. Eng., Ph.D., eMBA.
M: 42 48 24 82
E: alan.friis@dmn-net.com