Lærerig workshop med fokus på hvordan man skriver en god ansøgning til Horizon 2020 blev afholdt tirsdag, den 2. maj

Dansk Materiale Netværk, DMN, afholdt tirsdag, den 2. maj 2017 en workshop benævnt "Den gode ansøgning til Horizon 2020" for medlemmer af DMN og andre interesserede. Arrangementet blev afholdt på Aalborg Universitet i Esbjerg, der var 20 deltagere, som alle jævnfør evalueringerne fik en interessant og lærerig dag.

Workshoppen var for de, der ønskede at få en fundamental forståelse for, hvordan EU ansøgninger evalueres, så de efterfølgende er bedre klædt på til at skrive en korrekt ansøging, så chancen for succes forbedres.

Bente Nedergaard Christensen fra DMN - PlastNet bød velkommen og fortalte om dagens program.

Herefter fulgte Henrik Brorsen fra Teknologiudvikling, der fortalte om fordele og ulemper mht. EU projekter, om Calls og Topics, om hvordan EU ansøgninger evalueres, om hvad der efterspørges, og hvad der skal imødekommes. Noget om hvordan man kan finde partnere og komme ind i et konsortium, og hvad man skal gøre for at forberede sig INDEN man begynder at søge.

Dernæst fulgte Hans Knudsen fra Comfil, der fortalte om virksomheden og deres erfaringer med at ansøge til og deltage i EU projekter.

Comfil har deltaget i danske og internationale projekter siden 1991. Der har bl.a. været tale om MUP1+2, HTF, FP5, FP7 og Horizon 2020. I de fleste af projekterne har Comfil været projektpartner, men de har også været projektleder for et af dem. 

De er kommet med i projekterne via deres netværk, og da de først havde været med i et projekt, og derigennem var kommet i kontakt med andre udenlandske partnere, afløste det ene projekt det andet.

Hans fortalte om Calls, og projekt oplæg, om ansgøningsprocessen, om muligheden for at udskifte partnere undervejs og om vigtigheden af, at man får indsendt til tiden.

Antallet af partnere blev drøftet. Der skal gerne være en god geografisk spredning af deltagerne, hvis det er et EU projekt, men det vigtigste er, at konsortiet er bredt sammensat, så de kompetencer der er behov for er repræsenteret. Der må ikke være overlap af kompetencer, og derfor er der heller ingen direkte konkurrenter med i konsortiet, da deltagerne repræsenterer forskellige led i værdikæden. Der skal endvidere i ansøgningen redegøres for, hvordan man vil håndtere IPR.

Herefter fulgte René Hansen fra Michael Lundbech, der fortalte om virksomheden og deres erfaringer med at søge støttte til deres udviklingsprojekter. De har eksempelvis deltaget i et dansk HTF projekt, Nanoplast, med et samlet budget på 100 millioner kr. Deres første EU projekt med internationale partnere var Plast4Future med et budget på 71 millioner kr.

De har haft erfarne partnere i et konsortium, som var vant til at skrive ansøgninger og som ved, hvad evaluator ser efter. René nævner også, at partnere skal supplere hinanden, og at netværk er vigtigt i denne sammenhæng. Derudover skal ens idé og ansøgningen passe til et bestemt Call.

Siden de er kommet med i støttede projekter, har de arbejdet med at udvikle og forfine deres bearbejdning og deltagelsen har muligghort, at de kan afsætte de nødvendige recourser og gå "all in".

Det har afstedkommet, at deres værktøjer nu er af så fin kvalitet, at hvor de tidligere skulle ud og søge kunder til deres produkter, nu i stedet bliver opsøgt af kunder, sågar helt fra Japan. Der er kommet et pull istedet for push.

De er kommet med i internationale projekter via deres netværk, og grundet de økonokiske tilskud har de haft mulighed for at forfølge deres idéer og udvikle sig fagligt. De skal som SMV generere en omsætning og det er Renés holdning, at deltagelse i disse projekter er en vej til vækst.

Efter frokosten var det tid til en lille praktisk øvelse faciliteret af Henrik Brosen. Der blev indledt med at gennemgå nogle af de krav, der skal opfyldes for at opnå finansiering, og gode råd om hvordan ansøgningsprocessen skal håndteres.

Herefter fik deltagerne udleveret et dokument, 10 trin til en fremragende ansøgning, hvor de parvis skulle svare på spørgsmålene i de 10 trin. Der var 1 minut til at svare på hvert trin.

Efterfølgende var der mulighed for at præsentere sin idé for de øvrige, hvilket 2 personer meldte sig til, og slutteligt var der mulighed for at stille spørgsmål til Henrik Brorsen og Bente N. Christensen.

Workshoppen var den tredje af en række workshops, der alle kommer til at omhandle Europa Kommissionens støtteprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, så deltagere efterfølgende kan føle sig godt informeret om de mange delprogrammer, og de muligheder der er for at søge støtte til at udvikle sin virksomhed eller få støtte til sit forskningsområde. Det er ikke et must at deltage i alle arrangementerne. Man kan således deltage i de workshops, der har et program, man finder særligt relevant og interessant for sin virksomhed eller sit forskningsområde, men det er selvfølgelig en fordel at deltage i dem alle.

Billeder fra dagen

...
Hvis du er medlem af DMN, kan du logge ind og se præsentationerne fra dagen nedenfor
 
Dato: 
Tirsdag, 9. maj, 2017 - kl . 10:15